Vi gik videre…..

gourmetbryggerietdk-billede-bm-stout.jpgDen første og indledende runde af afstemningen om Årets danske Ølnyhed 2006 er nu forbi, og vi er meget glade for at kunne fortælle, at Blue Mountain Stout er blandt de 10 kandidater, der er gået videre til den anden og afgørende runde, der afholdes i februar. Tak til alle jer, der har stemt på Blue Mountain Stout eller en af de andre ølnyheder fra GB, der var med i første runde. Vi håber selvfølgelig, at I allesammen her i anden runde har lyst til at stemme på Blue Mountain Stout, der med sin kombination af Jamaica Blue Mountain kaffe og belgisk Callebaut chokolade i sandhed er en nyhed på det danske ølmarked.
Resultatet af afstemningen bliver offentliggjort på Ølentusiasternes generalforsamling, der finder sted i Odense Congress Center den 17. marts 2007.

Skriv en kommentar