Ølfabrikken er med, når Playahead.dk og Penguin Army lørdag den 12. april kl. 22 holder ”Fest For En Grøn Klode” på Camp X Rialto, Smallegade 2, Frederiksberg.
Overskuddet fra baren og entréindtægterne går ubeskåret til regnskoven. Man vælger selv, hvor meget man vil give for at komme ind, men der uddeles ølbilletter alt efter størrelsen på beløbet.
Så kom og red regnskoven – en øl ad gangen!
Skrevet 10. april 2008 af slo | Gemt i Events | Ingen kommentarer »
Duetten Nordstrøm udgiver en ny plade den 21. april 2008 og tager i den anledning på forårstour. Ølfabrikken er officiel sponsor på hele touren, og vi har derfor fået 10 billetter til udlodning.
For at få fingre i 2 koncertbilletter + ølkuponer og mulighed for at møde drengene fra Nordstrøm, skal du komme med en god ide til, hvordan vi øger sommerens salg af Ølfabrikkens 3 nye dåser. Blandt de indkomne ideer trækker vi lod om de 5 x 2 billetter. Desuden trækker vi lod om 2 x 1 eksemplar af den nye cd-udgivelse med Nordstrøm.
Send en mail til info@gourmetbryggeriet.dk og skriv i emnefeltet: konkurrence / det sted du ønsker at komme til koncert og skriv din ide i selve tekstfeltet. Vi skal have din ide senest den 16. april kl. 12.
Du kan se Nordstrøms tourplan her.
Skrevet 9. april 2008 af slo | Gemt i Events | Ingen kommentarer »