downarrow
PASSION FOR ØL
Vi ved fra arkæologiske fund, at folk har drukket øl i mere end 5000 år. Gennem tiderne har øllet været en del af måltidet, uanset om du var bonde eller adelsmand og om du spiste kongelig mad eller hjemmelavede retter. Øl er drikken for alle og der er en øltype til alt - fra lys hvede øl til mørk stout.
GourmetBryggeriet ønsker øllet tilbage på bordet. På denne hjemmeside kan man læse om vores skønne øl. Dette er vores mobil-side, besøger du os på din computer, kan du læse om lækre opskrifter der passer til vores GB øl. GourmetBryggeriets øl kan købes i udvalgte butikker og fås på udvalgte caféer.

De udvalgte

Læs mere om vores produkter her.
Humlen ved øl er humlen, gæren, byggen, maltningen, brygningen, gæringen, modningen og tapningen for ikke at glemme anledningen til en hyggelig snak over et lækkert glas øl og noget god mad.
Test2
DE UDVALGTE
Ligesom vinen kan øl tilbyde kontraster til maden: Bitre øl til fede retter, søde øl til salte retter m.m. Der er ingen ende på mulighederne, når man skal sammensætte lækker mad med godt øl, og i langt de fleste tilfælde findes der en øl, som kan matche den ret, du serverer.
SE VORES PRODUKTER
Test2
VORES FADØL
Da øl er "født" med skum skal den også serveres med skum på toppen. Vi smager med øjnene og da en øl med en smuk skumblomst ser flottere ud, vil den også smage bedre.
LÆS MERE OM VORES FADØL
VORES HISTORIE

GourmetBryggeriet blev grundlagt af gourmetkok og restauratør Lars Dietrichsen og brygmester Michael Knoth i foråret 2005. De første øl Bock² og FinAle var på hylderne i udvalgte butikker fra september 2005. GourmetBryggeriet’s mission var, at brygge øl til mad og få øllet tilbage på bordet.

GB’s payoff er Øl • Mad • Mennesker – de tre elementer understregede hele filosofien, at nyde en god øl til maden, i godt selskab. Der udkom på samme tid en dansk kogebog med titlen "Drik øl til..."

Bryggeriet voksede støt, og allerede efter det første år var produktionen øget med mere end 500%, hvilket gjorde GB til det største danske mikrobryggeri. Herefter begyndte GB at brygge nye typer af øl og udvikle nye smage, inspireret af tyske, amerikanske og belgiske øl traditioner.

GB øl fik hurtigt mange fans, der alle havde deres foretrukne øl i GourmetBryggeriet’s univers af klassiske, krydret samt mørke vinøse øl.

I 2008 blev GourmetBryggeriet 100% ejer af brandet 'Ølfabrikken' og der startede de forretningsmæssige forbindelser til Harboe, i form af løntapningen af dåseøllene til Ølfabrikken.

I 2009 blev GourmetBryggeriet købt af Harboes Bryggeri A/S, der så muligheden for at udvikle et nyt og moderne mærke med specialøl - men også et brand, der kunne få Harboes Bryggeri A/S ind på nye markeder med nye kunder og forretningsmuligheder.

Harboes Bryggeri A/S har fortsat GB brandet i sin oprindelige form og fastholdt filosofien bag Øl • Mad • Mennesker. I dag, 10 år efter, er GourmetBryggeriet’s produkter stadig tilgængelige i en række butikker og specialbutikker i Danmark, såvel som i restauranter og på caféer.

GourmetBryggeriet har tidligere samarbejdet med det belgiske bryggeri Het Ankers og i 2014 genoptog Harboe dette samarbejde og har nu lanceret seks nye øl, brygget efter 1400-tallets belgiske øl traditioner. Disse øl er tappet i eksklusive 75 cl. flasker med en champagne korkprop.

GB's 33 cl. og 50 cl. specialøl bliver brygget på Harboes mikrobryggeri i Estland. I dette lille fleksible bryggeri, har vi samlet al vores ekspertise og erfaring med hensyn til specialøl. Her fokuseres udelukkende på kvalitet og nye typer af øl, der tilpasses ændringerne i vores madkultur, ingredienser, smagstendenser, økologi, alkoholprocent m.v.

Vores ambition er at brygge det bedste og bredeste udvalg af specialøl, tilpasset alle kulturer.


Med venlig hilsen

Brygmesteren, Gourmetbryggeriet

KONTAKT OS

GOURMETBRYGGERIET ApS

  • Tomás González Viganó
  • Area Manager
  • Europe & North America
  • E-mail: tgv@harboes.com
  • Tlf: +45 9189 4500

Alle felter skal udfyldes

Close